Hvornår har du sidst kigget i din førstehjælpskasse? Og kan du overhovedet huske, hvor den står, eller hvad der er i den?
En førstehjælpstaske eller -kasse behøver ikke at være proppet med alverdens forskellige plastre og forbindinger. Og det hører fortiden til med jod og brintoverilte – disse to ting er ikke længere en del af sårbehandlingen (og har i øvrigt ikke været det i mange år). Et sår skal vaskes med rent vand, have plaster eller forbinding på og i øvrigt holdes fugtigt – læs mere om det her, og du skal ikke hælde hverken sprit, klorhexidin, jod eller brintoverilte i såret. Til nødbrug på skovturen og lign. kan du anvende en sårrenseserviet, men ellers er det vand, der vaskes med.
I førstehjælpskassen kan du have følgende:
- En saks
- Plaster i lidt forskellige størrelser (undgå plaster, der skal klippes ud, da det giver risiko for bakterier)
- En elastikforbinding til forstuvinger
- En pincet
- En tang til skovflåter (Læs også: sådan fjerner du en skovflåt)
- Et par forbindinger
- Vabelplaster, f.eks. compeed
- Evt. en sportskølepose, som bliver kold, når man klemmer den (alternativt virker en pose dybfrosne ærter lige så godt)
Hvis du skal supplere førstehjælpskassen med ting til udendørs brug, så kan det være en fordel at tænke på at medbringe et alufolie-tæppe.
Og husk så i øvrigt, at førstehjælpskassen skal tjekkes en gang imellem, så du ikke udgår for de ting, du skal bruge, når ulykken sker.