Kursusoversigt
Førstehjælp ved hjertestop. På kurset lærer man bl.a. hjerte-lunge-redning (HLR), brug af hjertestarter, fjernelse af fremmedlegemer i luftvejen, håndtering af bevidstløse og korrekt alarmering. Der undervises i symptomer og førstehjælp ved blodprop i hjertet samt symptomer og førstehjælp ved stroke.
Førstehjælpskursus på 6 timer
På et 6-timers basiskursus i førstehjælp lærer det samme som på et 4 timers kursus. Derudover vælger deltagerne en masse valgfri emner om ulykker, sygdomme og hverdagens øvrige skader, som fx kan være relevant at lære om ift. arbejdspladsens forhold og fysiske rammer.
Førstehjælpskursus på 12 timer
På et 12-timers udvidet kursus i førstehjælp får deltagerne udvidede færdigheder i førstehjælp. Vi kommer vidt omkring førstehjælp til børn og voksne, hjertestop, bevidstløse, håndtering af hverdagen småskader samt førstehjælp ved pludseligt opståede sygdomme.
Genopfriskningskursus i førstehjælp – 3 timer
På et vedligeholdelseskursus i førstehjælp (repetitionskursus) får deltagerne repeteret hjertemassage og kunstigt åndedræt til børn og voksne. I lærer at anvende en hjertestarter, og der undervises i symptomer og førstehjælp ved blodprop i hjertet samt hvordan, man yder førstehjælp til personer med ‘noget’ galt i halsen.
Førstehjælpskursus for medarbejdere i daginstitutioner, skoler, sfo og klubber - 6 timer
Kursus i førstehjælp for medarbejdere i institutions- og skoleområdet er et førstehjælpskursus på 6 timer, hvor I lærer en masse om førstehjælp til de ulykker, sygdomme og hverdagens øvrige småskader, så kan opstå i vuggestuen, børnehaven, sfo’en, klubben, skolen osv.
Førstehjælpskursus for skoleelever - 2 timer
Giv eleverne i 6.-10. klasse et effektivt kursus i førstehjælp, hvor klassen på 2-3 skoletimer lærer livreddende førstehjælp med hjertemassage, kunstigt åndedræt og brug af en hjertestarter på øvelsesdukker. Desuden instrueres eleverne i, hvordan man kan skabe sikkerhed ved en ulykke, samt hvordan man håndterer en bevidstløs person ved at kontrollere for livstegn og lægge personen i stabilt sideleje (aflåst sideleje).
Førstehjælp i kano, kajak, speedbåd og anden søsport - 8 timer
På et 8-timers kursus i “Førstehjælp ombord på mindre fartøjer og i søsport” lærer du at yde førstehjælp ved drukneulykker og i andre situationer, der kan opstå i forbindelse med vandsport og arbejde/færden på havet og til søs. Kurset er også godkendt som førstehjælpskursus i forbindelse med instruktøruddannelser, som afholdes under retningslinjer fra Dansk Kano- og Kajakforbund og Havkajaksamrådet (bl.a. havkajakinstruktør).
Foredrag om førstehjælp
Foredragsholderne er sygeplejersker, og temaet kunne være førstehjælp til børn, baby-førstehjælp, sikkerhed på arbejdspladsen, hverdagens skader i daginstitutionen eller foreningen osv. Vi sammensætter et spændende foredrag med indhold efter jeres ønsker. Der er altid plads til spørgsmål fra tilhørerne. Foredraget varer typisk 1-2 timer.
Kombinationskursus med førstehjælp og brandslukning
Kombiner et kursus med førstehjælp og elementær brandbekæmpelse for samme kursushold, og vi tilbyder en samlet kursuspris med rabat.
Vi afholder også kurser i elementær brandbekæmpelse uden kombination med førstehjælp.
Lidt af det praktiske:
Instruktøren kontakter jer pr. mail eller telefon i løbet af ugen op til kursets afholdelse, så vi kan aftale eventuelle praktiske forhold, og vi sikrer os, at vi har den korrekte adresse mv.
På kursusdagen møder instruktøren ca. en halv time før kursusstart og klargør undervisningen. Kurset indledes med en kort introduktion, hvor programmet og praktiske informationer gennemgås. Herefter begynder selve kurset, som vil være en afveksling mellem praktiske øvelser på gulvet og teori. Under hele kurset er der plads til spørgsmål fra deltagerne.
Efter kurset modtager alle deltagere et godkendt og kompetencegivende førstehjælpsbevis.
Kontakt os her for at bestille kursus eller få mere information:
Når du trykker “Send besked”, modtager vi din uforpligtende henvendelse. Derefter sender vi dig et tilbud og/eller svarer på dine spørgsmål, som du kan læse igennem, inden du beslutter dig endeligt for at bestille. Vi besvarer alle henvendelser hurtigst muligt og senest næstkommende hverdag.
Se mere om godkendte førstehjælpsuddannelser i Danmark på Dansk Førstehjælpsråds hjemmeside: http://førstehjælpsråd.dk/foerstehjaelpsuddannelser/. Alle vores kurser kan ses her på kursusoversigten.