Mange mennesker har hørt det gamle råd om, at et sår skal have luft for at hele bedst. Dette er imidlertid ikke korrekt. Der er videnskabelig evidens for at anvende fugtig behandling af sår. Fugtig sårbehandling handler om at gøre :
Et vådt sår til et fugtigt sår
Og et tørt sår til et fugtigt sår
Fugtig sårbehandling giver optimale forhold fordi:
- Alle celler behøver fugt til livsprocesser.
- Fugtighed fremmer afstødning og nedbrydning af dødt væv.
- Fugtighed fremmer granulationen (dannelse af nyt væv).
- Epitelcellerne (celler der danner hudoverfladen), som vokser indefra sårrandene, “glider” bedst på en fugtig overflade.
- Tør forbinding hænger fast i sårbunden, og når den fjernes, ødelægges det nydannede væv.
- Helt små sår kan godt behandles tørt med luftning. Større sår behandles med forskellige midler, der holder såret fugtigt. Fx bruges Aquacel, der er lavet af tang. Den suger væske, men holder også sårets overflade fugtig.
- Der er udviklet mange behandlingsprincipper til sårbehandling – som regel dyre. De fleste bygger over det princip, at et sår, der holdes fugtigt, heler hurtigst. Nogle principper dækker såret til, og behøver kun skiftning hver 3. dag – eller en gang om ugen – afhængig af såret.
Vær opmærksom på infektion
Ved alle åbne sår er der risiko for infektion. Symptomerne kan være:- Rødme
- Varme
- Hævelse
- Smerte
- Evt. feber
- Såret kan blive ildelugtende